
Grænseforeningen blev grundlagt umiddelbart efter Genforeningen i 1920 og tæller 70 aktive lokalforeninger med ca 14.000 medlemmer, der bla. tæller:
Grænseforeningen Sønderborg grundlagt 1929
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Langt de fleste medlemmer af Grænseforeningen er medlem af en lokalforening og deltager i lokale foredragsarrangementer, ture og venskabsbesøg i Sydslesvig og andre aktiviteter. Fra landsforeningen får man tilsendt Grænsen seks gange årligt. Bliv medlem her.
Kontingentet er 225,- kr./år. Det fastsættes af lokalforeningen og er derfor lokalt bestemt.
HUSK
Forfatterbesøg Linda Lassen
Onsdag den 18. februar kl. 18.30.
Knøs Gård i Hørup.
Forfatter Linda Lassen vil fortælle om sit eget liv og forfatterskab. Om medvind og modvind, forfattermyter, realiteter og inspiration.
Hun vil fortælle om steder og
personer, der har inspireret hende – med særligt fokus på grænselandsromanerne.
I juni 2026 bliver ‘Men sko må jeg ha’
sat op som egnsspil på Cathrinesmindes Teglværk
12 år efter udgivelsen! Gæster er velkomne.
Pris: 50 kr. (gæster 100 kr.)
Tilmelding: Senest 11. februar. Betaling til MobilePay
62465 eller bankkonto 9570-133 51546
(Husk at angive navn)
